Refund policy
Fortrydelsesret
Køber du som privatperson, har du 14 dages fortrydelsesret. Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Består ordren af flere varer, der leveres hver for sig, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Sådan fortryder du
Skriv til info@climaid.dk, inden fristen udløber, og oplys ordrenummeret. Du kan bruge den lovpligtige standardfortrydelsesformular, men du er ikke forpligtet til det.
Returnering
Send varen senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du fortryder. Du betaler selv returfragten. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Returadresse:
CLIMAID ApS
Skomagergade 19
4000 Roskilde
Varens stand
Du må undersøge varen, som du ville gøre i en butik. Har du taget den i brug ud over det, hæfter du for den værdiforringelse, det har medført. Send emballage og tilbehør med retur.
Tilbagebetaling
Vi betaler beløbet tilbage senest 14 dage efter, vi har modtaget din besked om, at du fortryder. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, eller du har dokumenteret, at den er sendt. Pengene går tilbage til det betalingsmiddel, du betalte med.
Reklamation
Købeloven giver dig to års reklamationsret. Viser varen sig at have en fejl, som ikke skyldes forkert brug, kan du få den repareret, ombyttet, få et afslag i prisen eller få pengene tilbage.
Skriv til info@climaid.dk med ordrenummer og en beskrivelse af fejlen. Ved en berettiget reklamation betaler vi fragten.
Abonnementer
CLIMAID SMART og CLIMAID SIMPLE faktureres årligt forud. Abonnementet opsiges skriftligt til info@climaid.dk og ophører ved udgangen af den igangværende faktureringsperiode. Vilkårene for abonnementet står på climaid.dk/da/terms.
Erhvervskøb
Køber du som virksomhed, gælder fortrydelsesretten ikke. Har vi indgået et skriftligt aftalegrundlag med jer, går det forud for disse betingelser for de forhold, det regulerer.
Klage
Er du ikke enig i vores afgørelse, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Klagen indgives på www.forbrug.dk.
Kontakt
CLIMAID ApS, CVR DK38345486
Skomagergade 19, 4000 Roskilde
info@climaid.dk, +45 22 65 42 25